Skærmoptagelse på iPad


Det kan være nyttigt at lave skærmoptagelser på sin iPad i forbindelse med instruktioner eller til at få en dybere indsigt i elevernes læreprocesser.

Skærmoptagelser kan laves med og uden lyd, og de kan nemt deles i andre apps til videre bearbejdning eller som videndeling.

Denne video viser, hvordan du laver skærmoptagelser på din iPad.

Vær opmærksom på, at videoen fremtræder forskelligt afhængigt af, om du har haft din iPad i lodret eller vandret position under optagelsen. I dette eksempel er optagelsen foretaget i lodret position, og det betyder, at der er mørke kanter i siderne af billedet. Lodrette kameraoptagelser kan generelt være en udfordring, hvis de skal redigeres sammen med andre optagelser.

Skrive og annotere i pdf i OneDrive på iPad


Det kan være nyttigt at kunne skrive og annotere i pdf-dokumenter. Fx løse opgaver eller tage noter og lave markeringer i studietekster.

Denne video viser, hvordan dette kan lade sig gøre, hvis man arbejder i appen OneDrive. Ud over en bred vifte af muligheder i redigeringsarbejdet, er det også en fordel, at du arbejder, hvor dine ting er lagret.

SMARTsport – bevægelse i undervisningen


Nogle gange falder man bare over et godt materiale, som skal deles. SMARTsport fra DGI er sådan et materiale.

Link til Smartsport

Det viser, hvordan man kan udnytte teknologien til at få mere bevægelse ind i undervisningen.

Der henvises til apps på henholdsvis smartphone (Android og iPhone) og iPad. Du kan gå direkte ind på beskrivelsen af en app ved at klikke på ikonerne på forsiden. Her er der også links til at hente apps, og der er link til inspirationsforløb.

smartsport2

Du kan sortere i apps ud fra alderstrin og fag via menuen. Når du gør dette, vil du kunne klikke på ikonerne som beskrevet ovenstående, så du kan finde egnet materiale specifikt dit fag og/eller alderstrin. Ud over fagene er der også en kategori med Brain Breaks.

smartsport1 Rigtig god fornøjelse 🙂

Outlook Groups nu som velfungerende app


App’en OutLook Groups rummer de samme muligheder, som når man arbejder i browseren. Der er notifikationer ved nyt i grupper, og i selve app’en er der yderligere notifikationer for hver enkelt gruppe, man er medlem af.

Skærmbillede 2017-04-25 kl. 21.22.44

Grupper i O365 er et værktøj til samarbejde i team, på tværs af skoler og i klasser mm. Grupper rummer muligheden for samtaler, fildeling, kalender for gruppemedlemmer, der synkroniserer med personlig kalender samt en OneNote-notesbog for gruppens medlemmer.

Denne video viser, hvordan app’en fungerer.

App’en er tilgængelig til tablets og telefoner med Android og IOS.

God fornøjelse 🙂

Ordopslag på iPad med Ordbogen.com


Ordbogen er kommet med en smart funktion til iPads. Du kan lave ordopslag direkte fra tekster i browseren, Word eller andre apps.

Dette er en instruktion i aktivering og anvendelse.

1. Det første du skal gøre er at sikre, at app’en er opdateret til nyeste udgave. Dette gør du i App Store, eller skolens administrator skal gøre det i skolens administrationssystem til iPads.

2. App’en skal have været åbnet efter opdatering.

3. I app’en vælger du, hvilken ordbog der skal anvendes til ordopslag. Tryk på ikonet med to bøger i øverste højre hjørne og tryk på den ordbog, som du ønsker at anvende.

4. Du kan nu lave ordopslag i apps på din iPad. Du skal markere ord i tekst og trykke på Del.

5. Du skal nu trykke på Mere

og derefter aktivere Ordbogen og trykke på OK.

6. Du trykker nu på Ordbogen.

7. Følgende vindue kommer nu frem.

8. Ved at trykke på pil mod højre kommer en uddybning af ordet.

9. Det er muligt at trykke på understregede ord og få en uddybning af disse. Pil til venstre leder tilbage til forrige ord.

10. Oplæsning af ordet er muligt, hvor der er et symbol med lydbølger (se punkt 7). Dog skal der ved markering af ordet have været valgt Læs op og valgt sprog, inden det fungerer ved tryk på lydbølgen.

God fornøjelse med ordopslag 😃 Det kan hjælpe både med forståelsen og med flere nuancer i sproget.