Skærmoptagelse på iPad


Det kan være nyttigt at lave skærmoptagelser på sin iPad i forbindelse med instruktioner eller til at få en dybere indsigt i elevernes læreprocesser.

Skærmoptagelser kan laves med og uden lyd, og de kan nemt deles i andre apps til videre bearbejdning eller som videndeling.

Denne video viser, hvordan du laver skærmoptagelser på din iPad.

Vær opmærksom på, at videoen fremtræder forskelligt afhængigt af, om du har haft din iPad i lodret eller vandret position under optagelsen. I dette eksempel er optagelsen foretaget i lodret position, og det betyder, at der er mørke kanter i siderne af billedet. Lodrette kameraoptagelser kan generelt være en udfordring, hvis de skal redigeres sammen med andre optagelser.

Lav en Prezi – et livligt alternativ til PowerPoint


Lav en Prezi…

På hjemmesiden www.prezi.com er der kommet en helt ny mulighed for at lave præsentationer.

I modsætning til de kendte slides fra PowerPoint har man her én flade, hvor alt har sit afsæt. At det alligevel fungerer og kan rumme mange oplysninger skyldes, at man zoomer ind på det aktuelle sted i præsentationen, som man vil vise. Denne egenskab gør også, at der kan komme ting frem fra nærmest ingenting. Man kan lave en sti, som programmet selv følger, eller man kan klikke sin egen vej frem i præsentationen.

Man kan indsætte alt fra film, links, lyd, billeder og tekst.

Man navigerer enkelt rundt ved hjælp af værktøjslinien i øverste venstre hjørne. Man klikker på siden, hvor man vil indsætte sin information.

Det tager lidt tid at sætte sig ind i systemet, men når det er gjort, får man en oplevelse, der siger spar to! Det er meget dynamisk og fængende.

Præsentationerne kan gemmes direkte på nettet eller på computeren. I den gratis version er maksimum 100 MB.

Præsentationer kan skabes sammen med andre brugere.

Opret en konto på www.prezi.com og lad dig inspirere af de mange tilgængelige præsentationer… se evt. en inspirationsfilm… Og så er det ellers med at komme i gang med at give det friske pust til de mange oplæg i det ganske land.

God fornøjelse 🙂