Skærmoptagelse på iPad


Det kan være nyttigt at lave skærmoptagelser på sin iPad i forbindelse med instruktioner eller til at få en dybere indsigt i elevernes læreprocesser.

Skærmoptagelser kan laves med og uden lyd, og de kan nemt deles i andre apps til videre bearbejdning eller som videndeling.

Denne video viser, hvordan du laver skærmoptagelser på din iPad.

Vær opmærksom på, at videoen fremtræder forskelligt afhængigt af, om du har haft din iPad i lodret eller vandret position under optagelsen. I dette eksempel er optagelsen foretaget i lodret position, og det betyder, at der er mørke kanter i siderne af billedet. Lodrette kameraoptagelser kan generelt være en udfordring, hvis de skal redigeres sammen med andre optagelser.

Gratis fotos, billeder, illustrationer og video i god kvalitet


På hjemmesiden Pixabay er der et hav af gratis fotos, billeder, illustrationer og video i god kvalitet til anvendelse i digitale produktioner. Billederne er i god kvalitet, og det er nemt at søge. Billederne kan frit anvendes fx i produktion af ibøger i BookCreator, og i henhold til Creative Commons kan de anvendes i undervisning men også i kommercielle sammenhænge. Det er en stor fordel, når der skal distribueres ibøger i fx iTunes.

Det er nemt at komme i gang fra startsiden

Startsiden på hjemmesiden Pixabay


Dette eksempel er hentet ved en søgning på computerspil, og det er muligt at finde fotograf/udgiver, så vedkommende kan gives anerkendelse ved evt. brug, og det er muligt at se ophavsret i henhold til Common Creative.

Resultat fra søgning på emnet computerspil


Det er nemt at hente billeder og video, og de kan fra kamerarullen nemt integreres i apps som fx BookCreator.

God fornøjelse