Væk med bandeord og stødende kommentarer på Facebook


Politikere skal i disse valgtider lægge øre til meget, og når det kommer til de sociale medier, så kan sproget og tonen være af en meget grov karakter. Det er hverken særlig rart eller konstruktivt for den demokratiske samtale. Det er rimeligt at forvente et ordentligt sprogbrug og en god tone, når vi kommunikerer i online fællesskaber. Desværre er det ikke alle, som kan finde ud af dette. Værst kan det betyde, at politikere eller andre ikke deltager i online debatter. En trist virkelighed, og denne kan måske ændres til det bedre. Filter for stødende sprogbrug i indstillinger på Facebook kan hjælpe med at frasortere bandeord og diverse hadfulde ytringer. Nogle vil måske kalde det censur, men helt ærligt, så er det nok muligt at komme ud med budskabet, hvis man kommunikerer på ordentlig vis. Jeg er normalt ikke tilhænger af filtre, men kan det fremme dialog, så går det måske alligevel.

Forudsætningen er, at kommunikationen finder sted på en side på Facebook. En administrator for siden kan lave nedenstående for at hjælpe til bedre kommunikation.

Vælg indstillinger.

Vælg Generelt og Filter for stødende sprogbrug.

Marker at filter skal anvendes og gem ændringer. For nogle sider er det muligt at vælge graden af styrken på filteret.

Hvis Facebooks filter ikke virker tilstrækkeligt, så kan du under Sidestyring selv vælge ord, sætninger eller emojis, som skal skjules på siden. Det kan være en overvejelse værd, om organisationens hovedkontor kan hjælpe med at oprette en .csv-fil som hjælp til de mange kandidater. De har sikkert travlt, og der er en del, som kan overvejes at tilføje filteret.

Selvsagt så kan andre end politikere have dette behov. Fx virksomheder eller interesseområder som kan pirre bestemte typer. Fremgangsmåden er den samme for alle.

Ærgerligt at det skal være sådan. Må alle kæmpe for bedre dialog og respekt for andre mennesker.

Alle ønskes en god valgkamp og alle ønskes i særdeleshed og fremadrettet en god kommunikation og ordentlig tone.

Hvad må du dele på nettet?


Danmarks Radio har lavet en fin lille film, der giver et overblik over, hvad du må dele på nettet. Det er ikke ligetil, og filmen kan både danne grundlag for gode samtaler i skolen, lige som den kan danne grundlag for personlig refleksion og ikke mindst fælles refleksion i fx vennekredsen, fodboldklubben mm.

DR-indslag – Hvad må du egentlig dele på nettet?

Det kan være svært at vide, hvad man må og ikke må i forhold til deling af billeder af elever i skolen, og det kan være rart med noget at hænge op på væggen til en kærlig påmindelse om det mulige. Josefine Eiby har lavet denne oversigt, der forholder sig til deling af billeder med personer på. Det er med afsæt i datatilsynets regler på området. Det er aktuelt, når de ansatte deler billeder fra hverdagen på skolen, men det er også meget relevant i forhold til elevernes handlen på diverse sociale medier. Billedet kan printes til opslagstavlen i klassen og inspirere til samtale.

Portrætbilleder vs situationsbilleder

 

Datatilsynet har en uddybning af sociale netværk og internettet via linket

https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/sociale-netvaerk/

 

Din guide til en sikker digital hverdag


sikkerdigital.dk har Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen samlet vigtig viden om informationssikkerhed. Du finder råd og vejledning, hvad enten du er borger, virksomhed eller myndighed.

Denne hjemmeside er en guldgrube af viden i forhold til informationssikkerhed, og den kan danne afsæt for arbejde eller for undervisning eller for færden i hverdagslivet.

#MindMe – det er mit liv – og mine data


En meget informativ kampagne fra Styrelsen for it og læring. Masser af konkrete råd.

Fra hjemmesiden:

#MindMe er en kampagne, der sætter fokus på unges rettigheder og IT-sikkerhed på nettet. Vi vil gerne skabe større opmærksomhed på, at du har ret til at bestemme over dine data. Læs mere her på siden om, hvad du kan gøre for at blive mere sikker på nettet.

Måske du kan dele gode eksempler med hashtag #MindMe. I hvert fald dele denne hjemmeside med unge mennesker.  En del voksne kan også lære af dette materiale.

Skærmoptagelse på iPad


Det kan være nyttigt at lave skærmoptagelser på sin iPad i forbindelse med instruktioner eller til at få en dybere indsigt i elevernes læreprocesser.

Skærmoptagelser kan laves med og uden lyd, og de kan nemt deles i andre apps til videre bearbejdning eller som videndeling.

Denne video viser, hvordan du laver skærmoptagelser på din iPad.

Vær opmærksom på, at videoen fremtræder forskelligt afhængigt af, om du har haft din iPad i lodret eller vandret position under optagelsen. I dette eksempel er optagelsen foretaget i lodret position, og det betyder, at der er mørke kanter i siderne af billedet. Lodrette kameraoptagelser kan generelt være en udfordring, hvis de skal redigeres sammen med andre optagelser.

Skrive og annotere i pdf i OneDrive på iPad


Det kan være nyttigt at kunne skrive og annotere i pdf-dokumenter. Fx løse opgaver eller tage noter og lave markeringer i studietekster.

Denne video viser, hvordan dette kan lade sig gøre, hvis man arbejder i appen OneDrive. Ud over en bred vifte af muligheder i redigeringsarbejdet, er det også en fordel, at du arbejder, hvor dine ting er lagret.